Rengøringskemi leksikon: A-Z guide

Vurdering af en virksomheds processpildevand i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen, og sker ud fra kendskabet til de udledte stoffers miljøfarlighed. Spildevandets indhold inddeles i 3 kategorier: A, B eller C efter miljøfarlighed, hvor A-stofferne er de mest miljøfarlige.

A-Stoffer:
er uønskede i spildevand. Er ikke let nedbrydelige og samtidig giftige overfor vandlevende organismer og/eller skadelige for mennesker.
B-Stoffer:
bør i videst muligt omfang begrænses. Er ikke let nedbrydelige og giftige overfor vandlevende organismer
C-Stoffer:
giver ikke anledning til begrænsning. Er normalt uproblematiske og giver ikke anledning til begrænsning. C-stoffer kan dog i et vist omfang være skadelige overfor vandlevende organismer og mennesker.

(transport af farligt gods)
Rengøringsmidler kan være farligt gods og dermed underlagt reglerne for transport af farligt gods. Generelt er det regelsættene ADR (vej), RID (jernbane), IMDG (sø) og ICAO (fly), som ved lov skal følges i Danmark.
Alle disse regelsæt bygger på de samme modelbestemmelser fremsat af FN og opdateres hvert år.

Firmaer, som er involveret i transportaktiviteter såsom læsning, aflæsning eller transport af farligt gods på vej eller jernbane, er forpligtet til at ansætte/uddanne en sikkerhedsrådgiver. Det er dog tilladt at benytte sig af en ekstern sikkerhedsrådgiver evt. gennem et bureau.

En Sikkerhedsrådgiver er eksamineret i ADR konventionen og skal sørge for korrekt gennemførsel af virksomhedens farlige transporter, ligesom der hvert år skal udfærdiges en rapport om eventuelle fejl, uheld / ulykker.

Et rengøringsmiddel kan godt være klassificeret ætsende uden at være farligt gods.

Væskeformige dråber, der er tilstrækkelig små til at kunne holde sig svævende i luften i længere tid. Dråberne er normalt små (0,00001 – 0,1 mm).

Jo mindre dråber jo længere tid kan de holde sig svævende. Dråberne kan ved indånding nå i lungerne. Jo mindre dråberne er, jo længere ned i lungerne kan de komme. Dråberne indeholder vand, evt. rengøringsmidler og opløst snavs. Derfor anvender vi kun aerosoldæmpene triggersprays til vores produkter.

Kemikalier, herunder rengøringsmidler, er aggressive, når de ved deres blotte nærværelse angriber andre stoffer og gør det med skadelig virkning. Alt er jo relativt. Selv de stærke syrer angriber jo ikke alle materialer. F.eks. angriber svovlsyre og saltsyre ikke glas eller visse plasttyper.

Hælder man derimod svovlsyre i et zinkkar, så ødelægger syren det hurtigt. Aluminium angribes ikke i væsentlig grad af salpetersyre, men derimod af saltsyre og svovlsyre.

Står for “Atmosphere explosible”. Det er fransk og betyder eksplosiv ’atmosfære’. Hvis du har brandfarlige stoffer, skal du vurdere, om de kan skabe en eksplosiv atmosfære. Det kan være dampe og gasser blandet med luft. Det kan være støv, som kan blandes op med luft. Det kan være en tåge af fine brandbare dråber.

Du skal vurdere, hvor, hvordan og hvornår de brandfarlige stoffer kan blive blandet op med luften og skabe en eksplosiv atmosfære. Hvis ikke du kan afvise, at der kan skabes eksplosive atmosfærer, så skal du lave en zone-klassificering. Relevant i forbindelse med f.eks. desinfektion med ethanol.

Kravet om udarbejdelse af skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger blev ophævet den 1. juli 2019. I stedet er der sat fokus på den kemiske risikovurdering, som arbejdspladserne skal lave. Den kemiske risikovurdering er en række ekstra forhold, der skal inddrages i APV-arbejdet, når der er farlig kemi på arbejdspladsen.

Samtidig er der øget fokus på oplæring og instruktion, fordi det i mange situationer er arbejdsgiverens manglende instruktion af medarbejderen i den konkrete arbejdssituation, der kan medføre et arbejdsmiljøproblem.

Arbejdspladsvurdering er en proces, hvor man systematisk vurderer arbejdstageres vilkår på en lang række punkter, herunder tilfredshed, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, sundheds- og sikkerhedsrisici. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering.

En undersøgelse af luftforureningen i et arbejdslokale eller ved en arbejdsproces. Det kan f.eks. være målinger for støv, gasser, aerosoler eller dampe. Målingerne foretages i lokalet eller ved brug af personbårne målinger.

Formålet er at bestemme spredningen af en eventuel forurening, kontrollere om grænseværdier og lovkrav er overholdt, opspore kilder til gener, skader eller indeklimaproblemer, effekt af udsugning, dokumentation og at forhindre arbejdsskader.

Grænseværdier skal indgå i din virksomheds kemiske risikovurdering som en del af arbejdspladsvurderingen. En grænseværdi er ikke udtryk for et ”niveau for tilladt udsættelse”. Uanset om en grænseværdi er overholdt, skal du som arbejdsgiver altid sørge for, at unødige påvirkninger fra kemiske stoffer og materialer undgås.

Er en vurdering af hvorvidt et stof, som udledes til det ydre miljø, føres videre gennem fødekæden. Et stof kan f.eks. optages af muslinger, som ædes af fisk, hvor mængden af stof ophobes. Hvis ikke dyret er i stand til at udskille eller nedbryde stoffet, er der risiko for, at det når middagsbordet.

Biocider er en betegnelse for produkter, der giver en kemisk beskyttelse mod f.eks. skadedyr, bakterier, svampe og andre uønskede organismer. Da biocider bruges i alt fra kemikalier og maling til hygiejneprodukter og rottegift, påvirker biocidforordningen mange danske virksomheder, der enten producerer, importerer, distribuerer eller forhandler disse produkter. Biocidforordningen forkortes BPR.

Biocider er emner, som kan slå levende organismer ihjel. Biocider betegnes ofte med et præfiks, som angiver den type af organisme, midlet er virksomt mod, for eksempel pesticid, fungicid, virucid, algicid, rodenticid, insekticid, baktericid.

Adhæsion af mikroorganismer til overflader i f.eks. rørsystemer i fødevareindustrien – og den følgende biofilmdannelse – er et potentielt stort hygiejnisk problem. Biofilm er den slimede overflade der opstår på materialer, der konstant er vanddækkede.

Biofilm finder man overalt, f.eks. på indersiden af vandrør, på overfladerne i en fermentor eller på sten ved stranden. Biofilm består af mikroorganismer (bakterier, svampe, alger) som fasthæfter sig på overfladen. Vedhæftningen fremmes ved, at mikroorganismerne producerer slimdannende stoffer, som danner en tyk overflade. Biofilmen virker således som en beskyttelse af mikroorganismerne. I levnedsmiddelindustrien kan Alkalisk Skumrens CL og Bactipal og Klor 15 modvirke dannelsen af biofilm.

Med udtrykket menes at bakterier omsætter organisk materiale til kuldioxid, vand og slam. Der er 6 testmetoder (TG 301 A-F) og alt efter testmetode, skal stoffet nedbrydes fra 60 – 70 % for at kunne kaldes biologisk nedbrydeligt. For at rengøringsmidler lovligt kan udledes til kloaknettet skal midlet være biologisk nedbrydeligt.

Gruppe af stoffer f.eks. klor, perborat og brintoverilte der bleger pletter og farver. Kan også bruges til desinfektion.

Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra Brundtland-rapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”.

I forhold til mærkning og klassificering af rengøringsmidler er det CLP Forordningen (Classification, Labelling and Packaging of substances and mixtures), der er omdrejningspunktet. CLP forordningen er en dynamisk lovgivning, og nye kemikalier eller ændringer af nuværende klassificeringer bliver optaget i CLP i takt med, at vi bliver klogere på kemien omkring os.

Der findes en række lovgivninger, der regulerer specifikke branchers anvendelse af kemi f.eks. Biociddirektivet, Kosmetikforordningen m.fl.

Stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret eller menneskets forplantningsevne, kaldes under den samlede betegnelse; CMR-stoffer.

CMR-stoffer (C:Carcinogen, M:Mutagen, og R:Reproduktionsskadelig) anses for at være særdeles skadelige for menneskers sundhed, da nogle af dem kan forårsage langtidsvirkninger, der kan have dødelig udgang eller give permanente skader.

Metoder til at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra et materiale f.eks. et instrument, en overflade, fødevarebearbejdende maskiner m.m. Principielt har rengøringsmidler altid en bakteriehæmmende effekt, da man afvasker organisk stof, hvor f.eks. bakterier trives. Produkter som J-Rens 3000, Parat Plus Perma Puran, Proff Lugtfjerner m.fl. har alle effekt på bakterier. Professionel desinfektion udføres med desinfektionsmidler, typisk godkendt af Fødevarestyrelsen eller iht Biocidfordningen. IDZ Rapid A, Klor 15 og Parat Plus IDZ er eksemplar på godkendte produkter. Bactipal er godkendt af både Fødevarestyrelsen, men også iht Biocidforordningen.

Stammer fra det latinske ord dispergato, som betyder ”at sprede”. Udtrykker et system, der består af to faser, hvor den ene (smudset) holder sig svævende i den anden (midlet) som små, findelte partikler. Dette gør, at opløst smuds ikke aflejrer sig igen, men ryger ud med snavsevandet.

Egenkontrol er de systematiske rutiner, virksomheden udfører for at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes. Egenkontrol er en daglig overvågning og periodisk kontrol. Egenkontrollen skal sikre, at virksomheden har procedurer til at overvåge:

At anvendelse af produkterne ikke udgør en risiko for menneskers sundhed.
At fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes.
Det er lovpligtigt for alle fødevarevirksomheder at have et egenkontrolprogram og at gennemføre egenkontrol. Egenkontrol er et fælles EU-krav til fødevarevirksomheder uanset størrelse. Egenkontrollen bygger på HACCPsystemet, der indeholder: risikoanalyse, udpegning af de steder, hvor det kan gå galt, overvågning af disse steder, hvad skal der ske, hvis det går galt og en løbende revision af egenkontrollen.

ECHA = European Chemicals Agency. Overordnet set arbejder ECHA på at sikre, at kemikalier anvendes på en sikker måde inden for EU. ECHA er desuden det organ, der samler stofregistreringer fra REACH-forordningen.

Et stof der får to uforenelige stoffer, f.eks. smør og vand eller terpentin og vand, til at kunne blandes.

Blanding af f.eks. olie i et vandbaseret produkt ved hjælp af en emulgator.
En emulsion er ofte stabil og derfor uegnet i en olieseparator.

Laveste temperatur, hvor dampene fra en væske kan antændes.

Evnen til at reflektere lys.
Glans 100 tilbagekaster 10% af lyset (spejlblank)
Glans 50 tilbagekaster 5% af lyset (silkemat)
Glans 0 tilbagekaster intet lys.

Oversat fra engelsk: Miljø, sundhed og sikkerhed er en metode, der studerer og implementerer praktiske aspekter af miljøbeskyttelse, sundhed og sikkerhed ved erhverv. Enkelt sagt er det, hvad organisationer skal gøre for at sikre, at deres aktiviteter ikke skader nogen.

En målestok for vands indhold af de salte, det har opsuget fra jorden bl.a. kalk, magnesium m.m. Måles i Norden i dH° (tyske hårdhedsgrader, hvor d står for deutsch og H° for hårdhedsgrader). Andre målemetoder, f.eks. i Tyrkiet, er franske hårdhedsgrader. Principielt det det samme, men der benyttes en anden skala.

Hvor 1 hårdhedsgrad svarer til 10 mg calcium og 7,19 gram magnesiumoxid pr liter vand.

At inhibere et rengøringsmiddel vil sige, at en skadelig virkning fra rengøringsmidlet forhindres f.eks., at overfladen der skal rengøres angribes– medens man samtidig beholder den rengørende virkning.

Forskellige syrer angriber en række metaller (ætsning), men dette kan delvis forhindres ved tilsætning af en eller flere inhibitorer, der lægger sig som en tynd film imellem syre og metal – men ikke imellem syre, kalk og rust m.m. Derfor er der altid tilsat inhibitorer til vores sure afkalkningsmidler.

Man bør være opmærksom på, at visse metaller f.eks. zink kun vanskeligt lader sig inhibere, og at visse syrer ikke angriber visse metaller. f.eks. saltpetersyre/aluminium. Der findes både inhibitorer, der er virksomme overfor syrer såvel som over for alkalier. Inhibitorer kan f.eks. være silikater, fosfonater m.fl.

Der findes rengøringsmidler i alle virksomheder. For at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kræver det en styring af rengøringsmidlerne.

Formålet er at skabe overblik over de mængder og typer, der findes i virksomheden, kortlægning af hvilke påvirkninger medarbejdere udsættes for, at sikre at midlerne håndteres forsvarligt, og at gældende lovgivning overholdes. Samtidigt skaber man grundlag for at minimere antallet af rengøringsmidler og for at undersøge, om farlige midler kan erstattes af mere miljø- og arbejdsmiljøvenlige rengøringsmidler.

App fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Den hjælper dig, hvis du vil undgå problematiske stoffer i kosmetik, rengøringsmidler og personlige plejeprodukter. Produkter i test modtager bedømmelserne A, B eller C. A betyder, at produktet er et godt valg, hvis du vil undgå en række problematiske kemikalier. F.eks. er LC Perfect Cremesæbe Natur vurderet til et A produkt.

Når de ansatte kan udsættes for skadelige kemiske stoffer på arbejdspladsen, skal virksomheden:

1. Lave en liste over de faremærkede kemiske produkter, som de ansatte kan udsættes for.
2. Sørge for at virksomheden har lovpligtige sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter, og at de er tilgængelige for de ansatte, hvor de arbejder – gerne digitalt.
3. Lave en kemisk risikovurdering som en del af virksomhedens APV. Resultatet af risikovurderingen skal være skriftligt – f.eks. i form af arbejdsinstruktioner, piktogrammer, tegninger eller film, som kan bruges til instruktion og oplæring af de ansatte. Arbejdsgiveren skal inddrage de ansatte i arbejdet. Risikovurderingen skal omfatte både de kemiske produkter, som er faremærkede og de kemiske stoffer, affald, støv, damp, røg m.m. fra arbejdsprocessen, som ikke er faremærkede, men som kan udgøre en risiko.

Stofferne og materialerne kan med fordel grupperes efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Hvis der er fare for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. Hvis der er farlig kemi, som de ansatte kan blive udsat for, skal der forebygges efter STOP-princippet:

Substitution: Fjern stoffet og materialet fra arbejdspladsen, erstat det med et mindre farligt stof eller materiale eller brug en mindre farlig arbejdsmetode.

Tekniske foranstaltninger: Isoler stoffet og materialet ved f.eks. at indkapsle arbejdsprocessen eller etabler procesventilation.

Organisatoriske foranstaltninger: Begræns antallet af ansatte, der udsættes og/eller tiden de udsættes f.eks. ved at adskille arbejdspladser eller ved jobrotation. Lav procedurer for personlig hygiejne og rengøring, så kemien ikke bliver spredt. Personlige værnemidler f.eks. åndedrætsværn, handsker, overtræksdragter eller øjenværn, når der er taget alle andre forholdsregler, og der stadigvæk er risiko for påvirkning.

Er måling af antallet af bakterier på et areal eller pr. gram fødevare. Da bakterier er meget små, tælles antallet i tusinder eller millioner. I vores branche ofte et udtryk for rengøringsniveauet. Kimtallet fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. F.eks. er den vejledende værdi for kimtal i drikkevand ved 21°C 50 pr. 100 ml.

Den temperatur, hvor et stof går fra væske til dampform under normalt tryk.

Midler som tilsættes madvarer, kosmetik, visse typer rengøringsmidler og lægemidler, så de kan holde sig i længere tid.

Methylisothiazolinone – også kendt som MI er et meget allergifremkaldende stof, som er forbudt i kosmetiske produkter, der bliver på huden. Det må fortsat anvendes i produkter som shampoo, rengøringsmidler, håndsæbe og andre produkter, som du vasker hurtigt af huden igen. Methylisothiazolinone bruges også for eksempel i maling, lim, rengøring og andre kemiske produkter. Også methylchloroisothiazolinone (MCI) er allergifremkaldende.

Formaldehydfraspaltere – for eksempelDMDM Hydantoin, Imidazolidinyl urea og Diazolidinyl urea. Det er en gruppe af konserveringsmidler, der løbende frigiver små mængder formaldehyd. Formaldehyd virker konserverende, men er også allergifremkaldende. Stofferne kan for eksempel findes i nogle bodylotions, shampooer og cremer.

Parabener – er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle parabener er forbudt i personlige plejeprodukter. Det gælder for eksempel isobutylparaben og isopropylparaben, mens propyl- og butylparaben kun er forbudt i børneprodukter i Danmark. Iduna anvender ikke nævnte konserveringsmidler, men phenoxyethanol og kun i neutrale rengøringsmidler.

KRAN-stoffer er en betegnelse for de mest skadelige og farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Afhængig af deres skadelige virkninger opdeles
KRAN-stoffer i fire kategorier:

K = Kræftfremkaldende
R = Reproduktionsskadende (fosterskadende og/eller ødelæggende i dannelsen af funktionsdygtige æg- og sædceller)
A = Allergifremkaldende
N = Neurotoksiske (skader hjernen og nervesystemet)

Ledningsevnen udtrykker elektrolytters evne til at lede en elektrisk strøm. I industrien anvendes ledningsevnen til bl.a. at overvåge renhed på vand, der skal bruges i en given proces og til kontrol og overvågning af drikkevand. Målingen finder også anvendelse i forbindelse med doseringskontrol af CIP samt maskinopvaskemidler.

Ledningsevnen måles med en ledningsevne måler, som kan være håndholdt eller stationær med en sensor tilkoblet. Sensoren dyppes ned i væsken eller er opsat permanent. For enden af sensoren sendes der en elektrisk strøm igennem væsken, og sensoren sender måleværdien til instrumentet. Hermed kan sensoren give en pålidelig måling af den givne dosering af rengøringsmiddel i en given maskine.

Kaldes også ”fra vugge til grav”. En total bedømmelse af miljøpåvirkningerne af et produkt fra råvarerne udvindes, videre til produktion, transport og anvendelse og til affaldshåndteringen.

Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) er en signalliste og en vejledning til danske virksomheder om hvilke stoffer, de på længere sigt bør bruge mindre eller helt stoppe brugen af.

Står for Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov.

Kodemærkninger for malervarer, der giver oplysninger om sundhedsfarer, sikkerhedsforanstaltninger og arbejdsstedets indretning m.v.

Et kodenummer består af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen er et udtryk for den sundhedsrisiko, der er ved at indånde dampe fra produktets flygtige stoffer, herunder f.eks. opløsningsmidler. Man har defineret syv grupper, der betegnes: 00-, 0-, 1- og til 5-. Tallene anviser f.eks. mekanisk ventilation m.m. Tallet efter bindestregen er et udtryk for den sundhedsrisiko, der er hvis hud og øjne kommer i kontakt med produktet, eller ved indtagelse og indånding. Man har defineret syv grupper, der betegnes -0, -1, -2 og til -6. -0 defineres som vand, -4 defineres som produkter med indhold af bestanddele, der medfører risiko for ætsning, og -6 er produkter med bestanddele, der er giftige.

En god opvaskemaskine, sæbe og afspændingsmiddel er desværre ikke altid nok til at opnå et tilfredsstillende opvaskeresultat. Der er andre faktorer som har indflydelse på resultatet.

Skyllearme og pumper
Hvis ikke vaske- og skyllearme kører korrekt rundt, vil opvaskeresultatet blive dårligt. Tilstoppede dyser skyldes som regel madrester, glasskår, papir eller andre urenheder. Andre årsager kan være for højt eller for lavt vandtryk.

Temperatur
Forskyl sker enten i separat proces i opvaskemaskinen eller pr. håndkraft. Uanset hvad bør vandet ikke være varmere end 40°C. Temperaturen på selve opvaskevandet skal ligge mellem 55 og max. 65°C for at få en ren og fedtfri opvask. Afskylningsfasen skal være min. 82°C (lovkrav), men ligger oftest tæt på eller over 90°C. Temperaturen i skyllefasen sikrer, at opvaskeemnerne er bakteriefri. Skylletemperaturen er derfor et kritisk punkt for levnedsmiddelhygiejnen.

Vandkvalitet
Vandværksvand egner sig ikke til brug i en professionel opvaskemaskine. Vandet skal gennemgå en behandling, som enten kan være: Blødgjort vand (saltbeholder), delvis afsaltet vand (beholder med to ionbyttere), total afsaltet vand (dobbelt ionbytning eller omvendt osmose (RO anlæg)). Hvis vandbehandlingsanlægget ikke fungerer vil der afsættes kalkaflejringer i maskinen og på opvaskeemnerne.

Pakning af maskine
Anvend altid kurve der passer til maskinen og anvend de rigtige kurve til de forskellige opvaskeemner.

Dannes når overfladeaktive stoffer slår sig sammen og opnår den optimale smuds- og fedtopløsende evne. Denne tilstand kaldes den kritiske micellekoncentration, og det er vigtigt for et rengøringsmiddel altid at ligge over det kritiske punkt.

I daglig tale kaldet ”bakterier”, der inddeles i; Bakterier, virus og gær – og skimmelsvampe. Bakterierne er den største gruppe, og det er også denne gruppe, der volder os flest kvaler. De findes overalt – i luften vi indånder, i vandet vi drikker, i maden vi spiser, på huden, i tarmkanalen – kort sagt overalt. Vi kan ikke leve uden bakterier, men vi kan forsøge at undgå dem, der kan skade os og vores levnedsmidler. Der findes en række sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier. Blandt de vigtigste patogene er:

Listeria: Findes overalt, både i jord, på planter og i fordøjelseskanalen på dyr og mennesker. Hos husdyrene er den især almindelig hos kvæg og geder. Infektion opstår, når bakterier kommer over i blodbanen fra fordøjelseskanalen. Symptomerne er hjernehindebetændelse, blodforgiftning og abort.

Yersinia: Forekommer først og fremmest hos svin, hvor den bl.a. lever i dyrenes mandler og tarmkanal. De akutte symptomer på en infektion er feber, mavesmerter og diarre. Ofte er smerterne så kraftige, at de kan forveksles med blindtarmsbetændelse. Enkelte personer kan komme til at døje med ledsmerter og hudlidelser som følge af en Yersiniainfektion.

Salmonella: Forekommer almindeligvis i tarmkanalen hos mange pattedyr, f.eks. fjerkræ og svin, men er heldigvis ikke hyppigt forekommende hos svin og kreaturer i Nordeuropa. Salomenella Typhimurium (musetyfus) og salmonella enteriditis er typiske salmonellainfektioner i industrialiserede lande. Symptomerne er kvalme, opkastninger, mavesmerter, hovedpine og diarré, som kan vare fra få dage til flere uger.

Stafylokokker: Forekommer naturligt i næse og svælg samt på huden hos mennesker og dyr. Stafylokokker kan fremkalde betændelse, som det kendes fra bulne fingre, bumser, bylder og betændte sår. I levnedsmidler kan de danne giftstoffer, som medfører forgiftning. Symptomerne er kvalme og hurtig virkende opkastning, fulgt af mavesmerter, diarré, hovedpine og muskelsmerter. Typisk er det overstået efter 1-2 døgn.

Blomsten og Svanen

Der findes to officielt anerkendte miljømærker i Danmark: den nordiske Svane, og den europæiske Blomsten. Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for:

At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. At der er taget hensyn til din sundhed og at kvaliteten er i top. Blomsten og Svanen er en frivillig ordning for producenter. Der kan derfor være produkter uden de to mærker, som også lever op til kravene.

Miljømærkerne fungerer på markedsvilkår. Det vil sige, at producenten betaler et gebyr for retten til at bruge mærket. Kravene til miljømærkede produkter går længere end miljølovgivningen og strammes op hvert 3-5. år. På den måde sikrer man, at niveauet er i top og følger den generelle udvikling på området.

For at det overhovedet er muligt at få et miljømærke, skal der være udviklet kriterier for produktgruppen. Kriterierne er de miljøkrav, produkterne skal leve op til for at få Blomsten eller Svanen. Svanen anses som værende det mærke med de hårdeste miljø- og effektivitetskrav. Miljømærkning Danmark administrerer Blomsten og Svanen i Danmark, og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans.

Et rengøringsmiddel, der anvendes til bortvaskning af olier, skal overholde nogle min. separationskrav. Hvis rengøringsmidlet ”beholder” olien i opløsningen og ikke separerer olien, vil olien blive udledt i kloakken og belaste miljøet.

Værksteder, industrier, servicestationer og lastvognsvaskerier m.m. separerer olien fra, i underjordiske olieseparatorer/olieudskillere. Nedvasket olie, rester af olieholdigt smuds m.m. afhentes med jævne mellemrum af et slamsugningsfirma, og olieaffaldet sendes til kemikaliedestruktion.

Rengøringsmidlet skal først emulgere snavs og olie på objektet (ellers bliver overfladen ikke ren) – for herefter at separere olien i olieudskilleren. Evnen til at separere olie udtrykkes i mg mineralolie/ltr vand – også benævnt som ppm. Mange af LOCON’s industrielle midler er testede for evnen til at separere olie i olieudskillere. De bedste er Parat Plus Ny Superb, Parat Plus Turbo Rens og Neptune Marine Cleaner, der alle ligger under 15 ppm.

Vand og andre væsker har en overfladespænding, som måles i dyn/cm². hvor vand ligger på ca 72 dyn/cm². For stor overfladespænding er en hindring for rengøringsmidlets evne til at gennemtrænge smudset på en snavset overflade. Dette fremmes ved tilsætning af overfladeaktive stoffer f.eks. tensider.

I rengøringsmidler udtrykker dyn/cm² gennemtrængningsevnen, jo lavere værdi jo bedre. De overfladeaktive stoffer i Iduna produkterne kan minimum nedsætte overfladespændingen fra 72 dyn/cm² til 27 dyn/cm², altså næsten til en tredjedel. Dette modsvarer, at en rengøringsopløsning har ca. 3 gange så nemt ved at gennemtrænge smudset på en overflade sammenlignet med almindeligt dansk ledningsvand.

Optisk hvidt i vaskepulver har ingen betydning for, hvor rent tøjet bliver, når vi vasker det. Optisk hvidt får blot vasketøjet til at se mere hvidt ud, end det egentlig er, ved at oplyse det blå, så det uønskede gullige i vasketøjet ikke kan ses.

I almindeligt kunstigt lys virker optisk hvidt ikke, men i dagslys (der indeholder ultraviolet stråling) eller i kraftigt diskotekslys træder det optiske bidrag frem. Vaskepulvere med optisk hvidt bør fravælges, da stoffet er miljøskadeligt.

Organisk kemi kan defineres som kulstoffets kemi. Dvs. al kemi der er baseret på kulstof. En meget omdiskuteret gruppe organisk kemi er opløsningsmidler som terpentin og klorede kulbrinter, men gruppen indeholder også stoffer som alkoholer og organiske syrer. Her kan nævnes de mest kendte, som citronsyre, vinsyre, eddikesyre og mælkesyre. De organiske syrer benævnes ofte som svage syrer.

Fælles for alle foreninger af kulstofs- kemi er, at de som regel indeholder brint og ofte også ilt. Næsten alle forbindelser er farveløse, men adskiller sig ofte ved en karakteristisk lugt. Uorganisk kemi omfatter al anden kemi dvs. kemi baseret på alle andre grundstoffer.

Parfumestoffer tilsættes bl.a. rengøringsmidler for at tilføre noget emotionelt. Typisk fornemmelsen af renhed, effektivitet og velvære. Vi kan alle lide, at der dufter godt og rent. Parfumestofferne har sjældent, dog med undtagelser, direkte indflydelse på mængden af smuds og snavs der afvaskes/fjernes. Tilmed kan parfumestofferne have negativ indflydelse på mange menneskers dagligdag ved, at de kan medvirke til eller skabe allergier i så voldsom grad, at livsværdien reduceres.

EU har udarbejdet en liste med 26 erkendte allergene stoffer, som skal deklareres på etiketten, hvis visse grænseværdier overskrides. Produktet mærkes med ordlyden ”Kan forårsage allergisk hudreaktion” efterfulgt af stoffets kemiske navn.
IFRA betyder International Fragrance Association som har udviklet og implementeret en adfærdskodeks, der indeholder anbefalinger til god driftspraksis og retningslinjer, der sikrer, at duftstoffer er sikre. Hvis du vælger, at benytte rengøringsmidler med parfume bør du sikre dig, at parfumen er produceret og anvendt i overensstemmelse med IFRA’s retningsliner.

Svanemærkede rengøringsmidler er altid parfumefri. Man skønner, at omkring 10% af befolkningen lider af en eller anden form for allergi.

Begrebet blev indført af danskeren Professor Sørensen i 1909 og benyttes i dag over hele verden. pH defineres som minus logaritmen til hydrogenionkoncentrationen målt i mol pr liter. pH er en målemetode, der på en skala fra 0-14 oplyser om et stofs alkalitet og surhedsgrad. Nogle eksempler på pH-værdi

 pH-værdien fortæller ikke umiddelbart noget om effekten af et rengøringsmiddel. Man kan i nogle tilfælde nærmere tale om ”aggressiviteten”. De sure midler anvendes primært til fjernelse af kalk og rust. De neutrale mellem 6 og 9 i pH-værdi er som regel vaskeplejemidler, manuelle opvaskeprodukter, cremesæber m.m. De stærkt alkaliske er fedt – og oliefjernere, grundrengøringsmidler m.m. På etiketten og Sikkerhedsdatabladet er pH-værdien oplyst i koncentrat og i 2% vandig opløsning.

Tekstiler er et vidt begreb. Foretag derfor altid en forprøve med rengøringsmidlet på et mindre synligt område for at sikre, at stoffet ikke tager skade eller misfarves. De fleste pletter kan fjernes med J-Rens 3000. Bland produktet med vand i forholdet 1:20 – 1:30 og pisk opløsningen til skum. Gnid skummet godt ind i pletten med børste eller svamp – lad virke 2-3 minutter – og sug godt op i et håndklæde eller lignende. Rustplamager kan fjernes med Tenozid 8, også omkring lynlåse og metalknapper.

Misfarvninger fra urin, frugtsaft, rødvin, te eller kaffe, bør altid hurtigst muligt suges op med klæde eller papir. Kartoffelmel eller salt strøs på pletten. Efter 20 minutter fjernes melet eller saltet, og området vaskes med koldt vand. Rester af pletten kan herefter let fjernes med J-Rens 3000. Gamle pletter kan være uhyre vanskelige at fjerne – især hvis der har været anvendt alle mulige forskellige rengøringsmidler.

Alle klassificerede produkter skal tilmeldes og tildeles et PR nr. Sundhedspersonale kan kontakte Produktregistret for oplysning om enkelt stoffer i produkterne. Fra 2025 skal produkter til industri tildeles en UFI-kode, (Unique Formula Identifier) for oplysninger til sundhedspersonale, PR numre fastholdes dog for statistik over forbrug af klassificerede stoffer / produkter i Danmark.

EU’s kemikaliereform – REACH – trådte i kraft den 1. juni 2007 og implementeres trinvist over 15 år. REACH er en forordning (EF Nr. 1907/2006). REACH står for registrering, vurdering, og godkendelse af kemikalier (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals). EU har lavet REACH-forordningen for at få registreret og dokumenteret brugen af kemiske stoffer, så mennesker og miljøet bliver beskyttet.

Råvarer produceret på ansvarlig vis af fornybare, biomasse, plantebaserede ingredienser. Se efter logoet for miljøansvarligt indkøb. Iduna anvender REDcert råvarer i produktionen af rengøringsmidler.

Cirklen illustrerer, hvilke praktiske muligheder der eksisterer med henblik på løsning af rengøringsopgaver:

Temperatur
Anvendelsen af varmt eller hedt vand i stedet for koldt vand giver en bedre fedtløsende effekt.

Kemi
Den rigtige sæbe til opgaven. Højere dosering = bedre effekt. Kort sagt, effekten af midlet i en given dosering.

Mekanik
Hårdere skrubben. Ved anvendelse af højtryksrenser spiller vandmængde, tryk, dyse valg og afstand til objektet m.m. ind. Ved gulvvaskemaskiner har børstetypen eller rondellens omdrejningshastigheder, kørehastigheden osv. indflydelse på resultatet.

Tid
Påvirkningstiden af rengøringsmidlet. Længere reaktionstid på overfladen giver som regel bedre effekt og mindre sæbeforbrug.

Affedtning af metalemner. Ved rensekarruseller beregnet til vandbaserede væsker anbefaler vi CIP Metal. Hvis maskinen er beregnet til koldaffedtningsmidler (opløsningsmidler), anbefaler vi Taizon eller Superrens.

Et renrum er betegnelsen for et miljø, hvor mængden af partikler og/eller mikroorganismer, kemikaliedampe m.m. holdes under et defineret niveau. Renrum er blandt andet nødvendige ved mange kliniske forsøg, til produktion af særlige typer elektronik, ved emballering og lign. ISO, International Standards Organization, opstiller specifikationerne for luftbårne forureninger tilladt for hver renrum klassifikationsgrad.

Miljøet er strengt kontrolleret for at opretholde passende niveauer af renlighed, og i nogle tilfælde kræves særligt udstyr. Der er mange rengøringsmidler i vores sortimentet, som er velegnede til renrumsrengøring, bl.a. LC Perfect Universalrengøring.

Palmekerneolie udgør i dag 32 procent af den globale planteolieproduktion og bruges i omkring 50 procent af alle dagligvarer i verden, herunder rengørings-, pleje-, og kosmetiske produkter. Produktionen af palmekerneolie er forbundet med alvorlige sociale og miljømæssige slagsider, herunder ødelæggelsen af artsrige regnskove i Malaysia og Indonesien.

RSPO blev etableret af grønne organisationer (bl.a. WWF) i 2004, som følge af de negative konsekvenser den massive og globale efterspørgsel på palmekerneolie medfører, da palmekeneolien er den primære årsag til, at tropisk regnskov fældes i Indonesien og Malaysia. RSPO er en non-profit medlemsorganisation og en certificeringsordning, der består af både NGOer, institutioner, indkøbere og producenter. Sammen har aktørerne udarbejdet en certificerings-standard for produktion og sporbarhed, der skal garantere at palmekerneolien lever op til miljømæssige og sociale principper og kriterier.

Se efter logoet for miljøansvarligt indkøb.

Også kaldet en leverandørbrugsanvisning er et dokument, der skal medfølge rengøringsmidler til professionel anvendelse. Sikkerhedsdatabladet er krævet af EU og skal udføres i henhold til Detergentforordningen og skal indeholde 16 punkter. En leverandør skal ved salg af et rengøringsmiddel til et andet EU-land sikre, at sikkerhedsdatabladet er på det pågældende lands sprog.

Et sikkerhedsdatablad skal også indeholde de nationale regler, der gælder i det pågældende EU-land. Man kan med andre ord ikke blot lave en direkte oversættelse af et udenlandsk sikkerhedsdatablad. Kravet om sikkerhedsdatablade gælder ikke for en lang række produkter, der finder anden anvendelse, for eksempel lægemidler, foderstoffer, radioaktive stoffer, affald, kosmetik og hudplejeprodukter. Danske særregler omfatter krav til produktnummer (PR.Nr.) for klassificerede produkter.

Formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som gennem luften kan sprede sig vidt omkring. Sporene findes overalt, og når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer.

Skimmelsvampe er overalt i naturen. De bliver først et problem, når de flytter ind i dit hus i større omfang. Skimmelsvamp trives på steder, hvor der er fugtigt. Svampesporer, der flyver rundt i luften, kan først begynde at gro, hvis de lander et sted, hvor der er tilstrækkeligt fugtigt.

Er væsker eller pulver med pH-værdi under 7. Syrerne opdeles ofte i organiske og uorganiske.

Organiske syrer – baseret på kulstof. Tidligere kaldet naturlige syrer idet man troede, de ikke kunne fremstilles syntetisk. F.eks. lavede man myresyre ved at riste myrer. Æblesyre er indeholdt i æbler. Citronsyre i citroner osv. Organiske syrer er generelt let nedbrydelige.

Uorganiske syrer er baseret på grundstoffer. F.eks. fosforsyre på fosfor, svovlsyre på svovl osv. Det vil sige at der ved nedbrydning eller neutralisering altid vil være et grundstof til stede i en eller anden form. F.eks. fosforsyre omdannes ved neutralisering til fosfater.

Salpetersyre var tidligere klassificeret som ”Ætsende” og ”Oxiderende”. Denne klassifikation er ændret og det indebærer, at salpetersyre fra og med en koncentration på 26 % nu klassificeres som ”Acute Tox. og dermed får piktogrammet ”Giftig”. På mange virksomheder anvendes salpetersyre i det daglige f.eks. i forbindelse med procesrengøring af tanke og rørsystemer i fødevareindustrien; som reagens til nitrering; til afrensning af overflader og til fremstilling af kunstgødning. Syren anvendes både i koncentreret form og i fortyndinger.

Formålet med en titrering er at bestemme koncentrationen af et stof i en vandig opløsning. Anvendes i forbindelse med bestemmelse af dosering af maskinopvask og CIP-rengøring m.fl.

VOC omhandler flygtige organiske stoffer. Direktiv som begrænser udledning af flygtige organiske forbindelser ved anvendelsen af organiske opløsningsmidler under visse aktiviteter og anlæg. Dette gælder især virksomheder som, anvender organiske opløsningsmidler ved overfladeafrensning, coating, lakering, rensning og trykning eller ved produktion af coating, lim og lægemidler.